Avlsrestriktioner gældende fra 1 januar 2013:
HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
En
hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis
opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være
positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A
eller B)
Øjen-krav: Hvalpe kan ikke registreres i DKK,
medmindre begge forældre før parring er undersøgt af et medlem af Den
Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt
øjendyrlæge for CEA.
Det optimale tidspunkt for undersøgelse er i hvalpens 7.- 9. leveuge. Attestation for CEA gælder for livstid.
Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
Der henvises herudover til DKK's stambogsføringsregler.
Avlsanbefalinger:
For
at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Dansk Collie Klubs og
DKK’s avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende desuden være opfyldt:
1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK
2. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good
Kontakt os hvis du har spørgsmål eller kommentarer til klubben. Vi vil bestræbe os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt
© 2025 Dansk Collie Klub. All rights reserved.